Klokken er nu 16:50 Beijing-tid, og vi har brugt dagen på Silkemarket og Ya Show markedet. Vi er blevet råbt efter af omtrent en halv million sælgere, og vi er ikke sluppet igennem helt uden indkøb - men gode sager, som under alle omstændigheder var på ønskelisten til turen!!!
Begge markeder er ENORMT store og i adskillige etager, og der sælges stort set ALT mellem himmel og jord. Sko, tasker, ure, jade, solbriller, børnetøj, silkevarer, smykker, legetøj, computere, tøj, kameraer, spil, gejl og gøgl i lange baner!
Vejret er forrygende. I går eftermiddags var det ret trykkende og klistret, men efter et gevaldigt torden- og regnvejr blev der ligesom "ryddet lidt op i det", og i dag er det rigtig fint. Der er meget smog, men netop nu er der faktisk blå himmel. Temperaturen er et skøn, men ligger nok på ca. 23 grader i dag.
Hotellet er alle tiders, og vi har et "standard room", som er på størrelse med en mindre dansk balsal. To king size senge, masser af gulvplads, en "kontor-afdeling" med skrivbord m.v. og et kæmpe badeværelse med en næsten lige så stor brusekabine. Panoramaudsigt over Beijing og floden.
Hotellets etageinddeling er et kapitel for sig. På kinesisk lyder udtalen af "14" som "sikker død", mens "18" lyder som "sikker velstand". Det betyder i praksis, at hotellet ganske enkelt ikke har nogen etage 13, 14 og 24!!! Noget besynderligt elevatorsystem, som springer direkte fra 12 til 15 når vi kører op. Og er det da så ikke bare ualmindelig heldigt, at vi bor på 18. etage!?!! Næsten lige så godt som at vinde i Lotto!!!
I går aftes stod menuen på ægte Peking And. Øj øj, det var lækkert! I aften går turen igen rundt i kvarteret omkring hotellet, og så må vi se, hvad der frister.
Vi forsøger at uploader nogle billeder lidt senere, når vi får tømt kameraet for "dagens høst".
Heidi
onsdag den 5. maj 2010
Bloggen virker!
Tine har fundet en "genvej", så vi kan omgå den kinesiske censur!! Vi har altså igen adgang til bloggen - og til at læse jeres kommentarer. Herligt! Vi kan dog ikke uploade billeder på sædvanlig facon, men de må så komme i indlæg for sig selv, da vi fortsat regner med at kunne sende billeder til bloggen via mail. Gør lige et forsøg med et gade stemningsbillede fra Beijing.
Beijing part 2
Hermed mit første personlige indlæg på blog'en. Vi mødtes i går med AC's repræsentanter og to af de andre par i rejsegruppen. Det var rigtig fint at mødes med nogle af de andre, samt lidt information om processen, selvom der stadig er et par løse ender - der er informationsmøde igen på søndag (D-day minus 1 eller måske L-day minus 1) i Guangzhou, så det ser vi frem til. Desuden mødtes vi med vores gode venner fra adoptionskurset Karin og Niels, som har et meget stramt seightseeing-program med Niels' kinesiske forretningsforbindelse. Dem ser vi igen i Guangzhou. I dag står den på besøg på silkemarked, da det er regnvejr her i Beijing. Torsdag og fredag skulle blive med sol, så der gælder det Den kinesiske mur og Den forbudte by.
Hilsen Bjarke
Hilsen Bjarke
tirsdag den 4. maj 2010
Så er vi i Beijing!!!
Efter en lang - men helt problemfri - rejse er vi nu ankommet til Beijing. Vi er indkvarteret på Yuyang Hotel (5-stjerner og mildest talt SUPER) og har det godt. Vi er lidt slappe i betrækket ovenpå rejsen, som ikke har budt på mange timers søvn, så vi skal nok ret tidligt i seng.
De næste dage står programmet på sightseeing. I morgen (onsdag) regner vi med at tage på Silkemarket og et par andre markeder (der loves regnvejr, så indendørs aktiviteter foretrækkes), torsdag går turen nordpå for at se og opleve den Kinesiske Mur og fredag står den nok på Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By.
Lørdag flyver vi sydpå.
Som ventet censurerer myndighederne her adgangen til hjemmesider, hvilket betyder, at vi IKKE har adgang til blogspot. Bloggen opdateres derfor med indlæg via mail, og vi er derfor lidt usikre på, om I kan se hvad vi skriver. Kunne en enkelt fra familien el.lign. ikke lige sende os en mail og be- eller afkræfte, om I kan følge os på bloggen?
KH Heidi og Bjarke

søndag den 2. maj 2010
Vi nærmer os!!
Så er vi efterhånden ved at være rejseklar.
Huset er gjort hovedrent til feriegæsterne (huspasserne), køleskabet er tømt og gjort rent, græsset er slået, kloakken er renset, kufferterne er pakket og husdyrene er kysset og krammet lidt ekstra..... Så kan det godt blive mandag for vores skyld!!!

fredag den 30. april 2010
Om 3 døgn.....
..... sidder vi i Billund og venter på take off mod Lærke-land!!!
Lige nu FLYDER huset med pakkelister, bunker med ting og sager til håndbagagen, meterhøje tøjstakke, bæreseler, kameraer, computere, babydyner, papirer, billetter, grødpulver, bøger, nystrøgne skjorter og alverdens andre uundværlige remedier. Vi regner med at få styr på roderiet i løbet af weekenden, og vi er med garanti bare SÅ klar mandag morgen!!!
Sommerfuglene har så småt indfundet sig, men det er "på den gode måde" og vi glæder os. Helt vildt!
For de interesserede ser vores rejseplan i store træk ud således:
03.05.10 Afgang!! Billund-Amsterdam + Amsterdam-Beijing
04.05.10 Ankomst Beijing
08.05.10 Beijing-Guangzhou
10.05.10 Overdragelse!!!!!
11.05.10 Officiel adoptionsprocedure
12.05.10 Politistation
17.05.10 Pas afhentes på politistation
18.05.10 Pas afleveres på det danske generalkonsulat
19.05.10 Pas og visum afhentes på det danske generalkonsulat
20.05.10 Afgang!! Guangzhou-Beijing + Beijing-Amsterdam + Amsterdam-Billund
20.05.10 Ankomst i Billund kl. 22.20
Vi forventer stadig, at vores læsere giver sig til kende i ny og næ, så vi ved, hvem vi har med på sidelinien.
Og skulle en enkelt læser med mindre reelle hensigter have fundet frem til denne blog, så kan vi forsikre om, at både hus og husdyr er i rigtig gode hænder imens vi er væk. Huset er beboet af gode venner, og der er derfor ingen grund til at aflægge huset uanmeldt besøg - med mindre man da har en aftale med Christian om at besøge ham og familien!

Abonner på:
Opslag (Atom)