lørdag den 15. maj 2010
En lille spradebasse ;-)
Efter en god middagslur på 2½ time er eftermiddagen gået med en gåtur i området, lidt børnetøjshopping og lidt leg i legerummet. Klokken er nu 20:21, og prinsessen sover trygt.
Det går stadig fremad, og Lærke er efterhånden tilsyneladende så tryg, at hun viser os mere og mere af, hvad hun egentlig kan. Hvor vi troede, at hun motorisk var temmelig langt bagud, tror vi nu mere og mere på, at det nok ikke er så galt endda. Hun sidder sikkert, flytter sig let fra liggende til siddende stilling, ruller rundt på et splitsekund og kravler sikkert. Hun rejser sig desuden også let i sengen og står og rusker i tremmerne, imens hun griner som en flækket træsko! Hun smiler, griner og afprøver sin egen stemme. Hun svinger fra høje hvin til grin og hæse tigerbrøl - hun ser ud til at hygge sig, og vi nyder det!
Lærke har pt. 4 tænder (2 i overmund og 2 i undermund), men vi spekulerer på, om der måske er flere tænder på vej. Hun vil gerne bide i alting, men det kan jo også bare være et tegn på, at hun nu har fået mere lyst til at undersøge verdenen omkring sig.
På madfronten går det laaaangsomt fremad. Hun får stadig ikke nok, men vi begynder at kunne se et system i hendes spisevaner, og det skal nok gå. Hun er heldigvis meget tydelig i sine signaler om, hvorvidt hun vil have den tilbudte flaske eller ej, så med lidt statistikføring skal vi såmænd nok få styr på det :-)
Lærke er skøn, skøn, skøn, og det er fantastisk at mærke kærligheden til det lille væsen vokse for hver time der går. Hun er bare bestemt for os, og vi har med sikkerhed fået verdens dejligste datter.
/Heidi
fredag den 14. maj 2010
Et nyt barn?!
De første 2 døgn var ualmindeligt hårde med en syg og frustreret lille pige, som reagerede med det eneste våben hun kunne på alle de mange forandringer - frygt, sultestrejke og en trist form for apati, hvor hun under ingen omstændigheder ville vise os, hvem hun egentlig var. Det var nogle voldsomme døgn for os alle tre.
I går eftermiddags trængte vi til lidt luftforandring (og Lærke trængte til lidt indtryk udefra), og vi tog derfor en taxa til det store supermarked Carrefour nogle kilometer herfra. Vi fik handlet lidt dagligvarer og tøj til prinsessen, og tog derefter en taxa hjem igen. Taxasystemet er i øvrigt lidt af en udfordring i Carrefour-området, for taxachaufførerne nægter til syneladende at køre med udlændinge...!!
Da vi kom ind i taxaen, blev Lærke lidt pylret og ville ud af bærerselen. Hun tilbragte derfor turen hjem på skødet af mig, og da vi kom hjem fik hun en tør ble (maven fungerer heldigvis fint igen efter den noget hårdhændede (men nødvendige) behandling hos lægen tirsdag eftermiddag) og sagde derefter "ja tak" til en flaske!!! Efter det fik vi en helt ny pige at se!!! Hun pludrede, legede, grinede, smilede og roterede rundt på sengen som en propel. Da hun "Skypede" med mormor, morfar, moster og fætrene, grinede hun som en flækket træsko! Sikke en forløsning det var at se, at hun havde lidt godt humør i sig :-) Lærke har siden da været en helt anden pige, og hun viser os mere og mere, hvad og hvem hun egentlig er og hvad hun kan. Hun reagerer stadig voldsomt på de mange forandringer, men hun har også perioder, hvor hun leger, er nysgerrig, vil os gerne, klapper og griner. Og selvom hun ikke helt har aflyst sultestrejken, så har hun dog trods alt spist så meget i dag, at den værste panikstemning hos forældrene har lagt sig. Hun spiser langt fra tilstrækkeligt, men nok til lige nu at kunne klare sig. Og det er da et fremskridt af de store.
Prinsessen har i øvrigt et ret godt sovehjerte. Hun har sovet næsten 12 timer i nat, sov 2½ time til middag, og er nu gået omkuld kl. 19:45.
I morgen skal hun have det sidste af sin medicin (hun får pt. penicillin, øjendråber, øredråber, hostesaft og mavemedicin), og det bliver ualmindelig godt at få det afsluttet. Hun HADER det, og selvom det jo er for hendes bedste, så føler vi det alligevel lidt som et overgreb at tvinge medicin i hende lige nu, hvor tilknytningsprocessen er temmelig skrøbelig.
Og vejret? Her er brølende varmt, og i dag har været helt ulidelig. Samtidig med varmen er det helt uhyggeligt fugtigt, så når vi bevæger os udendørs, er vi alle 3 gennemblødte af sved i løbet af 5 minutter. Specielt Bjarke og Lærke, som har fornøjelsen af bæreselen. Men det er ok, for de ser nu begge ud til at stornyde det ;-)
Netop nu er det et imponerende torden- og regnvejr. Vi håber, at det får renset luften bare en lille smule, så her er lidt mere udholdeligt i morgen.
Billeder følger lidt senere :-)
onsdag den 12. maj 2010
En stædig og syg lille pige
I dag har jeg gået rundt med hende i bæreselen - af alle de bevægende øjeblikke vi har oplevet, må jeg indrømme jeg er lidt overrasket over, at jeg specielt i dag har gået rundt med tårer i øjenene af bar glæde og stolthed over min lille datter. I dag har jeg været hendes FAR!
/Bjarke
Og så lige et PS fra Lærkes mor:
Vi er meget, meget glade for jeres kommentarer. I er vores "link" til Danmark, når vi bevæger os rundt herude på den anden side af jorden, så bliv endelig ved med at give lyd fra jer. Jeres deltagelse betyder mere end I aner.
Og så fik vi da i øvrigt det endelige adoptionsbevis i dag. Lærke er nu vores datter i kinesernes øjne (og er skulle der så under normale omstændigheder være en stor, glad smiley!), og vi venter nu "bare" på først hendes pas og derefter hendes visum og indrejsetilladelse til Danmark.
/Heidi
Guangzhou, 11. og 12. maj (del 2)

Kantoneserne har ry for at have et varieret spisekort (pænt sagt). De spiser "Alt med 4 ben, bortset fra borde og stole, og alt der kan flyve, bortset fra drager og flyvemaskiner, og alt hvad der kan svømme, undtagen skibe og ubåde". Det afspejles i høj grad i markedsgaderne lige overfor vores hotel, hvor der kan købes ALT mellem himmel og jord. Tørrede søheste, krydderier, tørrede flyveøgler (eller hvad det nu er for nogle væsener..), nødder, blomsterknopper, ginseng, svampe, skildpaddeskjolde og andet tørret skrammel er blandet med levende skorpioner, hunde, katte, fugle, fisk, skildpadder, kaniner og andre dyr, som tålmodigt afventer deres skæbne i små bure. Det er fascinerende og grotest på een og samme tid, men gaden med de levende dyr har vi nok set for første og eneste gang....














