Et nyt barn?!

4 døgn er nu gået som forældre til fantastiske lille Lærke. Og sikke nogle døgn!

De første 2 døgn var ualmindeligt hårde med en syg og frustreret lille pige, som reagerede med det eneste våben hun kunne på alle de mange forandringer - frygt, sultestrejke og en trist form for apati, hvor hun under ingen omstændigheder ville vise os, hvem hun egentlig var. Det var nogle voldsomme døgn for os alle tre.

I går eftermiddags trængte vi til lidt luftforandring (og Lærke trængte til lidt indtryk udefra), og vi tog derfor en taxa til det store supermarked Carrefour nogle kilometer herfra. Vi fik handlet lidt dagligvarer og tøj til prinsessen, og tog derefter en taxa hjem igen. Taxasystemet er i øvrigt lidt af en udfordring i Carrefour-området, for taxachaufførerne nægter til syneladende at køre med udlændinge...!!
Da vi kom ind i taxaen, blev Lærke lidt pylret og ville ud af bærerselen. Hun tilbragte derfor turen hjem på skødet af mig, og da vi kom hjem fik hun en tør ble (maven fungerer heldigvis fint igen efter den noget hårdhændede (men nødvendige) behandling hos lægen tirsdag eftermiddag) og sagde derefter "ja tak" til en flaske!!! Efter det fik vi en helt ny pige at se!!! Hun pludrede, legede, grinede, smilede og roterede rundt på sengen som en propel. Da hun "Skypede" med mormor, morfar, moster og fætrene, grinede hun som en flækket træsko! Sikke en forløsning det var at se, at hun havde lidt godt humør i sig :-) Lærke har siden da været en helt anden pige, og hun viser os mere og mere, hvad og hvem hun egentlig er og hvad hun kan. Hun reagerer stadig voldsomt på de mange forandringer, men hun har også perioder, hvor hun leger, er nysgerrig, vil os gerne, klapper og griner. Og selvom hun ikke helt har aflyst sultestrejken, så har hun dog trods alt spist så meget i dag, at den værste panikstemning hos forældrene har lagt sig. Hun spiser langt fra tilstrækkeligt, men nok til lige nu at kunne klare sig. Og det er da et fremskridt af de store.

Prinsessen har i øvrigt et ret godt sovehjerte. Hun har sovet næsten 12 timer i nat, sov 2½ time til middag, og er nu gået omkuld kl. 19:45.

I morgen skal hun have det sidste af sin medicin (hun får pt. penicillin, øjendråber, øredråber, hostesaft og mavemedicin), og det bliver ualmindelig godt at få det afsluttet. Hun HADER det, og selvom det jo er for hendes bedste, så føler vi det alligevel lidt som et overgreb at tvinge medicin i hende lige nu, hvor tilknytningsprocessen er temmelig skrøbelig.

Og vejret? Her er brølende varmt, og i dag har været helt ulidelig. Samtidig med varmen er det helt uhyggeligt fugtigt, så når vi bevæger os udendørs, er vi alle 3 gennemblødte af sved i løbet af 5 minutter. Specielt Bjarke og Lærke, som har fornøjelsen af bæreselen. Men det er ok, for de ser nu begge ud til at stornyde det ;-)
Netop nu er det et imponerende torden- og regnvejr. Vi håber, at det får renset luften bare en lille smule, så her er lidt mere udholdeligt i morgen.

Billeder følger lidt senere :-)

Billeder, 13. maj

Billeder 13.+14. maj

13. maj

13. maj

14. maj

14. maj

14. maj

En stædig og syg lille pige

Vi har nu været forældre til Lærke i 55 timer og hun er selvfølgelig en helt vidunderlig og dejlig pige, men det har bestemt ikke været let. Ved overdragelsen mandag fik vi at vide fra børnehjemmet, at hun havde haft feber dagen før. Vi var til lægen i går og hun har både ører- og øjenbetændelse, feber, samt forstoppelse. Ved den kinesiske læge fik hun tømt tarmene. Desuden har den lille pige ganske bestemt besluttet sig for at sætte hendes forældre på en seriøs prøve, da hun nægter at spise eller drikke. Det er kun lykkes at få nogle få halve flasker mælk i hende, men i dag var bedre end i går. Det er en stædig lille pige, som reagerer på sygdom og den voldsomme omvæltning i hendes liv, men det er nu en kamp, vi som hendes forældre har tænkt os at vinde. Vi vil hende - og skal nok overbevise hende om, at vi er der for hende, men det er hårdt, da hun slet ikke får den føde eller væske hun har behov for.

I dag har jeg gået rundt med hende i bæreselen - af alle de bevægende øjeblikke vi har oplevet, må jeg indrømme jeg er lidt overrasket over, at jeg specielt i dag har gået rundt med tårer i øjenene af bar glæde og stolthed over min lille datter. I dag har jeg været hendes FAR!

/Bjarke


Og så lige et PS fra Lærkes mor:
Vi er meget, meget glade for jeres kommentarer. I er vores "link" til Danmark, når vi bevæger os rundt herude på den anden side af jorden, så bliv endelig ved med at give lyd fra jer. Jeres deltagelse betyder mere end I aner.
Og så fik vi da i øvrigt det endelige adoptionsbevis i dag. Lærke er nu vores datter i kinesernes øjne (og er skulle der så under normale omstændigheder være en stor, glad smiley!), og vi venter nu "bare" på først hendes pas og derefter hendes visum og indrejsetilladelse til Danmark.
/Heidi

Guangzhou, 11.og 12. maj

Syg, træt og fingersuttende på mors bryst, 11. maj

Victory Hotel, Guangzhou

Far og Lærke

Guangzhou, 11. og 12. maj (del 2)

Kantoneserne har ry for at have et varieret spisekort (pænt sagt). De spiser "Alt med 4 ben, bortset fra borde og stole, og alt der kan flyve, bortset fra drager og flyvemaskiner, og alt hvad der kan svømme, undtagen skibe og ubåde". Det afspejles i høj grad i markedsgaderne lige overfor vores hotel, hvor der kan købes ALT mellem himmel og jord. Tørrede søheste, krydderier, tørrede flyveøgler (eller hvad det nu er for nogle væsener..), nødder, blomsterknopper, ginseng, svampe, skildpaddeskjolde og andet tørret skrammel er blandet med levende skorpioner, hunde, katte, fugle, fisk, skildpadder, kaniner og andre dyr, som tålmodigt afventer deres skæbne i små bure. Det er fascinerende og grotest på een og samme tid, men gaden med de levende dyr har vi nok set for første og eneste gang....

Overdragelse - del 1