Den lille pige har haft en dag, hvor hun ikke rigtig har været til at stille tilfreds, men i stedet har små-klynket det meste af dagen, dog efterfuldt af hysterisk gråd, da vi insisterede på at vaske hende før hun skulle sove her til aften. Det startede ellers ret fint efter hendes hoved, da hun nægtede at sove mellem kl. 02.00 og kl. 05.00, men holdt en mindre fest. Lærke var vågnet og fik en næsten en hel flaske mælk - herefter skulle der godt nok leges i sengen, selvom vi mest mente, det var tid til at sove videre. I dag har været et skridt tilbage, da vi ikke rigtig har kunne trøste hende, og hun ikke har spist lige så meget som dagen før, men vi ved selvfølgelig godt, at der er lang vej endnu - hun har stadig meget som skal bearbejdes i det lille smukke hoved - og smuk og dejlig er hun - SUK!
Oven i dagens strabasser er Heidi småsyg med ondt i halsen og hotelkulleren har vist efterhånden indfundes sig hos os begge - vi kan ikke gå ud at spise om aftenen, som de fleste af de andre par, da hun ikke vil sidde i en høj stol endnu. Desuden er den fugtige varme kvælende, så I må godt få et par grader eller 5 hjemme i Danmark. I morgen tager vi på udflugt med 3 af de andre par til en zoologisk have for at bryde hverdagens rutiner lidt. Egentlig har vi ikke rigtig lyst til at se hvordan kineserne holder dyr i zoo, men der skal lige gå 3 hele dage før vi begynder at rejse hjem.
/Bjarke
søndag den 16. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvad med en sejltur på Perlefloden? Den unge dame kunne jo godt lide bevægelse og temperaturen er lidt lavere ude på vandet. Ellers skulle I måske overveje en tur op til templet?
SvarSletVil hun sidde i klapvogn? For så er Lucy´s en mulighed, ved siden af White Swan. Der kunne vi skiftes til at gå med David i klapvognen, mens den anden spiste. Så kom man da LIDT ud ;-)
Hæng på derude, I skal snart hjem. Men det er utroligt, hvor længe tre dage kan føles, især når man ved, hvor kort en weekend plejer at være. God bedring til dig, Heidi. Aircondition er en hæslig ting, men nødvendig. Har I også "fornøjelsen" af de stenhårde fakirmadrasser?
Annette