Rejsen hjem gik alt taget i betragtning rigtig fint. Lærke tog det rigtig pænt, og vi fik med garanti ingen fjender undervejs ;-) Hun fik sovet nogle timer og tilbragte resten af tiden med at lege eller spise. Ingen problemer.
Vi landede i Billund torsdag aften kl. 22:20 efter et døgns rejse, og vi blev mødt af en velkomstkomité bestående af familie og de nærmeste venner, som stod klar med flag, pakker, champagne og kransekage. Hvor VAR vi glade for at se jer. Tusind tak fordi I gjorde det til en festlig aften for os.
Vi var hjemme på Nordfyn omkring kl. 01:00, og lige indtil da var hele turen gået over al forventning. Med endnu et nyt sted, nye dufte og nye omgivelser blev det hele nu bare for meget for Lærke, og synet af hundene (som vel at bemærke var ekstremt forsigtige) fik hende til blive dybt ulykkelig. Hun SKREG og skreg og skreg i en times tid, inden det lykkedes os at få hende bragt til ro imellem os i sengen. Siden da er det kun gået fremad, og vi har nu en glad lille pige, som reagerer som alle andre ville i hendes situation. Hun tager dog alle omvæltningerne i stiv arm, og har eksempelvis indtaget både den høje stol og barnevognen med bravour. Har sågar sovet til middag i barnevognen i 2 timer i dag. Og endelig er hun langsomt ved at vænne sig til husets firbenede beboere, og rækker nu også ud efter hundene for at røre ved dem - de er stadig "farlige", men hun tør godt, når hun er i sikkerhed på fars eller mors skød.
Og så lige et par billeder af charmetrolden. De første er fra morgenmaden igår - de sidste er fra i eftermiddags.




Hej Bjarke og Heidi..
SvarSletHvor ser hun bare dejlig ud.. Og nyd det nu.. Hvor længe skal du have orlov , - Bjarke ??? !!
Hilsen fra Helle og Jens Peter.