Nu er vi 3!

Ja, som overskriften siger - Lærke er en realitet. Og hvilken én!

Det har været en stor og bevægende dag, og vi er lykkelige og meget trætte i hovederne. Jeg beklager derfor, hvis det bliver et lidt usammenhængende indlæg. Jeg har dog en fornemmelse af, at der nok sidder en enkelt eller to og trykker "opdatér" hele tiden (!!), så indlægget må blive som det nu bedst kan, og så må I bære over med kvaliteten!!

Overdragelsen foregik kl. 14:30 på CAB's (den lokale afdeling af indenrigsministeriet) kontor i Guangzhou, og selvom der ikke var helt fyldt da vi kom, så blev der efterhånden sort af mennesker. ADSKILLIGE par fra alverdens lande fik overdraget børn, og der var skrig, skrål, legende børn og blitzlys overalt, men det gik nu egentlig vældig fint med at abstrahere fra det alligevel. Pudsigt, som man er i stand til at lave sin egen lille "osteklokke", og finde ro og nærvær trods kaos omkring een.

Overdragelsen var temmelig kaotisk. Børnenes navne blev - i særdeles hastigt trav - kaldt op, og så fik forældrene ellers bare deres barn overdraget. Lærke blev overdraget af Li Lan - børnehjemmets "assistant director", som hun var synligt tryg ved. Hun var ked af det lige ved selve overdragelsen, men da vi trak over i et hjørne og sad lidt roligt, kunne vi efterhånden godt berolige hende. Hun smågræd dog flere gange, men det er jo fuldt forståeligt. Efter et stykke tid fik vi - via tolk - lejlighed til at stille spørgsmål til Li Lan. Vi fik svar på alle vores spørgsmål, hvilket var dejligt. På spørgsmålet omkring eventuelle sygdomme viste det sig desværre, at Lærke havde haft feber i går, men at hun er startet på noget "chinese medicine" og at de mente hun var feberfri i dag. Det holder så ikke helt stik i virkeligheden, og nu ser vi lige hvordan det går, men ellers smutter vi lige forbi en engelsktalende læge i morgen.

Efter et par timer på CAB kørte vi tilbage til hotellet igen, og det var da bestemt noget, der passede den lille dame. Buskørsel og vild trafik er åbenbart lige noget for hende, for hun fulgte ivrigt med i det hele og var i noget bedre humør, da vi kom tilbage til hotellet, hvor hun pludselig gerne ville lege lidt med et par medbragte Fischer Price figurer.
Vi brugte en times tid i hotellets café med at udfylde diverse adoptionspapirer (vi har nok skrevet under ca. 100 gange hver!!!), og derefter gik vi ro og mag op på værelset. Lærke fik en tør ble og nattøj på (UHA, man kan IKKE lide at blive skiftet og at få nattøj på!), og derefter forsøgte vi at give hende lidt mad. Hun vil desværre hverken spise eller drikke, men vi håber, at det bedres i morgen. Med lidt feber ville det jo være godt, hvis vi kunne få lidt vand i hende!
Efter lidt hygge med Bjarke i lænestolen lagde vi hende på min seng, og efter 10 minutter gik hun ud som et lys kl. 19:30! Det har været en voldsom dag for hende, og hun snorksover nu.

Og hvordan er hun så? Hun er ALDELES bedårende! Hun er lille bitte (hun passer en str. 74 i nattøj!), har de yndigste træk - en lille, fin spids hage, en lille bitte "kineser-næse", store mørke øjne, små fine ører og det fineste babyhår. Hun er bare så fin!!! Bedøm selv - vi lægger billeder på om lidt :-)

/Heidi