Vi har nu været forældre til Lærke i 55 timer og hun er selvfølgelig en helt vidunderlig og dejlig pige, men det har bestemt ikke været let. Ved overdragelsen mandag fik vi at vide fra børnehjemmet, at hun havde haft feber dagen før. Vi var til lægen i går og hun har både ører- og øjenbetændelse, feber, samt forstoppelse. Ved den kinesiske læge fik hun tømt tarmene. Desuden har den lille pige ganske bestemt besluttet sig for at sætte hendes forældre på en seriøs prøve, da hun nægter at spise eller drikke. Det er kun lykkes at få nogle få halve flasker mælk i hende, men i dag var bedre end i går. Det er en stædig lille pige, som reagerer på sygdom og den voldsomme omvæltning i hendes liv, men det er nu en kamp, vi som hendes forældre har tænkt os at vinde. Vi vil hende - og skal nok overbevise hende om, at vi er der for hende, men det er hårdt, da hun slet ikke får den føde eller væske hun har behov for.
I dag har jeg gået rundt med hende i bæreselen - af alle de bevægende øjeblikke vi har oplevet, må jeg indrømme jeg er lidt overrasket over, at jeg specielt i dag har gået rundt med tårer i øjenene af bar glæde og stolthed over min lille datter. I dag har jeg været hendes FAR!
/Bjarke
Og så lige et PS fra Lærkes mor:
Vi er meget, meget glade for jeres kommentarer. I er vores "link" til Danmark, når vi bevæger os rundt herude på den anden side af jorden, så bliv endelig ved med at give lyd fra jer. Jeres deltagelse betyder mere end I aner.
Og så fik vi da i øvrigt det endelige adoptionsbevis i dag. Lærke er nu vores datter i kinesernes øjne (og er skulle der så under normale omstændigheder være en stor, glad smiley!), og vi venter nu "bare" på først hendes pas og derefter hendes visum og indrejsetilladelse til Danmark.
/Heidi
onsdag den 12. maj 2010
Guangzhou, 11.og 12. maj
Syg, træt og fingersuttende på mors bryst, 11. maj
Victory Hotel, Guangzhou
Far og Lærke
Guangzhou, 11. og 12. maj (del 2)
Kantoneserne har ry for at have et varieret spisekort (pænt sagt). De spiser "Alt med 4 ben, bortset fra borde og stole, og alt der kan flyve, bortset fra drager og flyvemaskiner, og alt hvad der kan svømme, undtagen skibe og ubåde". Det afspejles i høj grad i markedsgaderne lige overfor vores hotel, hvor der kan købes ALT mellem himmel og jord. Tørrede søheste, krydderier, tørrede flyveøgler (eller hvad det nu er for nogle væsener..), nødder, blomsterknopper, ginseng, svampe, skildpaddeskjolde og andet tørret skrammel er blandet med levende skorpioner, hunde, katte, fugle, fisk, skildpadder, kaniner og andre dyr, som tålmodigt afventer deres skæbne i små bure. Det er fascinerende og grotest på een og samme tid, men gaden med de levende dyr har vi nok set for første og eneste gang....
mandag den 10. maj 2010
Nu er vi 3!
Ja, som overskriften siger - Lærke er en realitet. Og hvilken én!
Det har været en stor og bevægende dag, og vi er lykkelige og meget trætte i hovederne. Jeg beklager derfor, hvis det bliver et lidt usammenhængende indlæg. Jeg har dog en fornemmelse af, at der nok sidder en enkelt eller to og trykker "opdatér" hele tiden (!!), så indlægget må blive som det nu bedst kan, og så må I bære over med kvaliteten!!
Overdragelsen foregik kl. 14:30 på CAB's (den lokale afdeling af indenrigsministeriet) kontor i Guangzhou, og selvom der ikke var helt fyldt da vi kom, så blev der efterhånden sort af mennesker. ADSKILLIGE par fra alverdens lande fik overdraget børn, og der var skrig, skrål, legende børn og blitzlys overalt, men det gik nu egentlig vældig fint med at abstrahere fra det alligevel. Pudsigt, som man er i stand til at lave sin egen lille "osteklokke", og finde ro og nærvær trods kaos omkring een.
Overdragelsen var temmelig kaotisk. Børnenes navne blev - i særdeles hastigt trav - kaldt op, og så fik forældrene ellers bare deres barn overdraget. Lærke blev overdraget af Li Lan - børnehjemmets "assistant director", som hun var synligt tryg ved. Hun var ked af det lige ved selve overdragelsen, men da vi trak over i et hjørne og sad lidt roligt, kunne vi efterhånden godt berolige hende. Hun smågræd dog flere gange, men det er jo fuldt forståeligt. Efter et stykke tid fik vi - via tolk - lejlighed til at stille spørgsmål til Li Lan. Vi fik svar på alle vores spørgsmål, hvilket var dejligt. På spørgsmålet omkring eventuelle sygdomme viste det sig desværre, at Lærke havde haft feber i går, men at hun er startet på noget "chinese medicine" og at de mente hun var feberfri i dag. Det holder så ikke helt stik i virkeligheden, og nu ser vi lige hvordan det går, men ellers smutter vi lige forbi en engelsktalende læge i morgen.
Efter et par timer på CAB kørte vi tilbage til hotellet igen, og det var da bestemt noget, der passede den lille dame. Buskørsel og vild trafik er åbenbart lige noget for hende, for hun fulgte ivrigt med i det hele og var i noget bedre humør, da vi kom tilbage til hotellet, hvor hun pludselig gerne ville lege lidt med et par medbragte Fischer Price figurer.
Vi brugte en times tid i hotellets café med at udfylde diverse adoptionspapirer (vi har nok skrevet under ca. 100 gange hver!!!), og derefter gik vi ro og mag op på værelset. Lærke fik en tør ble og nattøj på (UHA, man kan IKKE lide at blive skiftet og at få nattøj på!), og derefter forsøgte vi at give hende lidt mad. Hun vil desværre hverken spise eller drikke, men vi håber, at det bedres i morgen. Med lidt feber ville det jo være godt, hvis vi kunne få lidt vand i hende!
Efter lidt hygge med Bjarke i lænestolen lagde vi hende på min seng, og efter 10 minutter gik hun ud som et lys kl. 19:30! Det har været en voldsom dag for hende, og hun snorksover nu.
Og hvordan er hun så? Hun er ALDELES bedårende! Hun er lille bitte (hun passer en str. 74 i nattøj!), har de yndigste træk - en lille, fin spids hage, en lille bitte "kineser-næse", store mørke øjne, små fine ører og det fineste babyhår. Hun er bare så fin!!! Bedøm selv - vi lægger billeder på om lidt :-)
/Heidi
Det har været en stor og bevægende dag, og vi er lykkelige og meget trætte i hovederne. Jeg beklager derfor, hvis det bliver et lidt usammenhængende indlæg. Jeg har dog en fornemmelse af, at der nok sidder en enkelt eller to og trykker "opdatér" hele tiden (!!), så indlægget må blive som det nu bedst kan, og så må I bære over med kvaliteten!!
Overdragelsen foregik kl. 14:30 på CAB's (den lokale afdeling af indenrigsministeriet) kontor i Guangzhou, og selvom der ikke var helt fyldt da vi kom, så blev der efterhånden sort af mennesker. ADSKILLIGE par fra alverdens lande fik overdraget børn, og der var skrig, skrål, legende børn og blitzlys overalt, men det gik nu egentlig vældig fint med at abstrahere fra det alligevel. Pudsigt, som man er i stand til at lave sin egen lille "osteklokke", og finde ro og nærvær trods kaos omkring een.
Overdragelsen var temmelig kaotisk. Børnenes navne blev - i særdeles hastigt trav - kaldt op, og så fik forældrene ellers bare deres barn overdraget. Lærke blev overdraget af Li Lan - børnehjemmets "assistant director", som hun var synligt tryg ved. Hun var ked af det lige ved selve overdragelsen, men da vi trak over i et hjørne og sad lidt roligt, kunne vi efterhånden godt berolige hende. Hun smågræd dog flere gange, men det er jo fuldt forståeligt. Efter et stykke tid fik vi - via tolk - lejlighed til at stille spørgsmål til Li Lan. Vi fik svar på alle vores spørgsmål, hvilket var dejligt. På spørgsmålet omkring eventuelle sygdomme viste det sig desværre, at Lærke havde haft feber i går, men at hun er startet på noget "chinese medicine" og at de mente hun var feberfri i dag. Det holder så ikke helt stik i virkeligheden, og nu ser vi lige hvordan det går, men ellers smutter vi lige forbi en engelsktalende læge i morgen.
Efter et par timer på CAB kørte vi tilbage til hotellet igen, og det var da bestemt noget, der passede den lille dame. Buskørsel og vild trafik er åbenbart lige noget for hende, for hun fulgte ivrigt med i det hele og var i noget bedre humør, da vi kom tilbage til hotellet, hvor hun pludselig gerne ville lege lidt med et par medbragte Fischer Price figurer.
Vi brugte en times tid i hotellets café med at udfylde diverse adoptionspapirer (vi har nok skrevet under ca. 100 gange hver!!!), og derefter gik vi ro og mag op på værelset. Lærke fik en tør ble og nattøj på (UHA, man kan IKKE lide at blive skiftet og at få nattøj på!), og derefter forsøgte vi at give hende lidt mad. Hun vil desværre hverken spise eller drikke, men vi håber, at det bedres i morgen. Med lidt feber ville det jo være godt, hvis vi kunne få lidt vand i hende!
Efter lidt hygge med Bjarke i lænestolen lagde vi hende på min seng, og efter 10 minutter gik hun ud som et lys kl. 19:30! Det har været en voldsom dag for hende, og hun snorksover nu.
Og hvordan er hun så? Hun er ALDELES bedårende! Hun er lille bitte (hun passer en str. 74 i nattøj!), har de yndigste træk - en lille, fin spids hage, en lille bitte "kineser-næse", store mørke øjne, små fine ører og det fineste babyhår. Hun er bare så fin!!! Bedøm selv - vi lægger billeder på om lidt :-)
/Heidi
Lærke-dag!
Så er det blevet mandag, og om præcis 5 timer sidder vi på CAB og venter på at modtage vores datter! Det er altså stort, og sommerfuglene har i høj grad indfundet sig hos os begge.
Spændingsmomenterne er dog temmelig store lige nu, for regnen STYRTER ned, det lyner og tordner og er et gevaldigt uvejr. Vi håber, at det er et lokalt fænomen, sådan at repræsentanterne fra børnehjemmet i Huazhou ikke har problemer med at komme herind....
Vi vender tilbage senere!!!
Spændingsmomenterne er dog temmelig store lige nu, for regnen STYRTER ned, det lyner og tordner og er et gevaldigt uvejr. Vi håber, at det er et lokalt fænomen, sådan at repræsentanterne fra børnehjemmet i Huazhou ikke har problemer med at komme herind....
Vi vender tilbage senere!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)